San Carlos

Tiden var nu kommet til at vi skulle besøge noget af Lunas familie på øen Negros. Det var noget jeg havde glædet mig til, for Luna havde fortalt at de boede helt oppe i bjergene i en landsby som hedder Cabungahan. For at komme til Negros, skal man med en færge i Toledo som, i forhold til Cebu City, ligger på den modsatte side af Cebu øen. Turen til Toledo var en tænderklaprende oplevelse. Vejen op gennem bjergene fortjener ikke prædikatet "vej" overhovedet. Der er 2 veje til Toledo og Luna fortalte at den vi havde valgt var den bedste. Så tør jeg ikke tænke på hvordan den anden vej er!

Vi nåede til Toledo uden at nyrerne blev rystet løs, og fik købt 4 billetter til færgen (Luna havde taget sin tante, Carol, med) som sejlede os til Negros. Nærmere bestemt til San Carlos City. Sejlturen varede et par timer.

Sammenlignet med Cebu City er San Carlos en meget lille by, og noget af det første jeg bemærkede var hvor rent der var. I Filippinerne flyder det med affald overalt, men ikke i San Carlos, som også har vundet en pris for "Green and clean city". Ydermere er det en meget smuk by, med mange smukke parkanlæg og grønne områder. En spøjs ting er alle de skilte man støder på overalt med tekster som: "Vær god mod din nabo", "Slå ikke dine børn" og naturligvis et hav af skilte med "Bevar vor by ren og grøn". Det virker åbenbart med de skilte, for byen er som blæst for affald. Luna kender byen godt, for det var her hun studerede i 3 år, inden hun erhvervede sin grad i computer science.

Vi indkvarterede os på det fineste hotel i byen - Hotel Skyland. Det kostede Kr. 80,- i døgnet for et dobbeltværelse med kabel-TV, aircondition og minibar.

San Carlos er en meget rolig by. Bankerne havde kun en enkelt vagt og han var "kun" bevæbnet med en kaliber .38 pistol og ikke, som normalt, med en pumpgun. Jan og jeg var heller ikke spor nervøse for at gå alene rundt, selvom det var mørkt. Der er ikke meget natteliv i denne by, og der er ingen biografer. Vi fik dog et par aftener til at gå med at spille billard. Jan og jeg kunne ikke hamle op med Luna, der var indtil flere klasser bedre end os. Men øvelse gør som bekendt mester, og som tiden gik blev jeg ret ferm til at skyde den hvide kugle i hul :-)

Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.